Hvad koster det at lade jeres egne folk prøve sig frem?
Sæt jeres egne tal ind, og se hvad det koster at køre projektet selv. Fuldt indlæst, med det overhead ingen husker at regne med, og med de forsøg, der ikke lykkes.
3 personer på halv tid i 3 måneder: ~350.000 kr. Det er prisen, uanset om I ender med noget, I kan bruge. (regnet af beregnerens standardtal nedenfor, ikke en statistik)
Et projekt starter sjældent med et budget. Det starter med en holdning: lad os sætte et par stykker på det og se, hvor kloge vi bliver. Det føles billigt, fordi der aldrig kommer en faktura.
Men de får løn, pension og ferie imens, og de laver ikke det, I ansatte dem til. Regningen er der. Den står bare ikke nogen steder.
Hvad dækker overheadet? Justér antagelserne
Tallene nedenfor er typiske, justerbare antagelser for dansk lønoverhead, ikke faste satser. En medarbejder koster arbejdsgiveren markant mere end bruttolønnen. Skru på multiplikatoren, så den passer til jer (fx 1,30 for kun det lovpligtige, op til 1,60 for fuldt overhead).
Ferie og sygdom er ikke ekstra udbetalinger, de ligger allerede i lønnen. Men det er betalt tid, hvor projektet ikke rykker. Derfor tæller de med i prisen pr. produktiv måned.
| Post | ca. % af bruttoløn | note |
|---|---|---|
| Bruttoløn | 100 % | udgangspunkt |
| Ekstra udbetalinger oven i lønnen | ||
| Pension (arbejdsgiverandel) | ~8 % | typisk arbejdsgiverandel |
| ATP, AES, barsel.dk, bidrag | ~1,5 % | lovpligtige |
| Frokost og personalegoder | ~3 % | varierer |
| Arbejdsplads, IT, software | ~9 % | overhead |
| Betalt tid uden fremdrift | ||
| Ferie og feriepenge (5 uger) | ~12,5 % | feriegodtgørelse |
| Feriefridage, 6. uge, SH | ~2,5 % | varierer |
| Sygefravær (betalt) | ~3,5 % | betalte fraværsdage |
| I alt | ~140 % | multiplikator 1,40 |
Pengene bruges uanset udfaldet. Sørg for, de bliver brugt på det rigtige.
Heraf er en stor del ren overhead, oven på lønnen. Det er også rigtige penge:
Mens I brænder beløbet, laver de samme folk ikke deres normale, værdiskabende arbejde. Den omkostning står oven i tallet, ikke i det.
Og det går galt oftere, end nogen regner med. Sjældent på grund af teknikken. Som regel fordi retningen var uklar, problemet var det forkerte, eller ingen havde hånden på rattet ved siden af deres rigtige arbejde.
Sæt jeres egen succesrate ovenfor. Så ser I, hvad hvert forsøg, der lykkes, reelt koster. Det er dét tal, investeringen skal måles på.
Det dyreste er ikke det, der mislykkes.
I bruger pengene uanset. Beregneren her kan regne på de forsøg, der ikke lykkes. Den kan ikke regne på dem, der lykkes med det forkerte, og det er den dyreste post af dem alle. Den ligner nemlig ikke et tab. Den ligner et projekt, der blev leveret til tiden.
Når hvert forsøg, der lykkes, koster jer -, er det ikke ligegyldigt, hvad det lykkes med. Retning er den billigste del af budgettet og den eneste, der afgør, hvad resten bliver brugt på. Det er vores rolle: retning før byg.
Og ja, I kan sagtens selv sætte retningen. Pointen er, at den kræver et regnet grundlag, og at grundlaget er billigere end det første fejlskud.
Tag regnestykket med til dem, der skal sige ja
Jeres tal samlet i én mail, I kan sende videre. Plus de fem spørgsmål, vi ville stille jer, før I satte noget i gang.
Tak. Rapporten er på vej til .
Den lander typisk inden for et par minutter. Kommer den ikke, så kig i spam, eller skriv til oliver@digitalstudiobyoliver.dk.
Vil I have tallet efterprøvet med det samme, så book de 30 minutter nedenfor. I skal ikke forberede noget.
Vælg selv et tidspunkt. Vi gennemgår jeres tal og peger på det, der er pengene værd. Ingen forberedelse.
Alle tal er regnet ud fra det, I selv taster. Overhead-satserne er typiske, justerbare antagelser for dansk lønoverhead, ikke faste satser. Succesraten er jeres eget bud, ikke en branchestatistik.